Category Archives: indre mand

Find dine indre benspænder

Af | Adfærd, Colour Mirrors, Indre benspænder, Indre kvinde, indre mand, Onlineforløb, Personlig udvikling, Spirituel udvikling | Ingen kommentarer

Gratis webinar om dine indre benspændere

Så er efterårets aktiviteter i fuld gang med undervisning og lukkede forløb om “Find dine indre benspændere”.

Allerede nu ser jeg forandringer, forløsninger, aha-oplevelser hos deltagerne, som fortæller mig, at vejen til personlig- og karrieremæssig succes går gennem den indre vej, hvor vi forløser vores indre benspændere.

En typisk indre benspænder er f.eks. at du ikke tør være den du i virkeligheden er, og ikke tør sige det du virkeligheden tænker og mener. Det er ser hos folk, som får dette forløst er helt unikt. De stråler og har en ro over sig ved at de har fundet ind til sig selv, og tør at lade det skinne ud.

Jeg vil gerne brede budskabet og kendskabet til “Find dine indre benspændere” endnu længere ud, og derfor holder jeg et gratis webinar herom, torsdag d. 29. oktober, kl. 10.00, hvor du sidder hjemme hos dig selv og følger med vha. din computer, telefon eller tablet.

I november starter jeg “Find din indre benspænder” op, som onlineforløb, så du kan være med uanset hvor du bor. Forløbet som strækker sig over 3 gange foregår udelukkende online, hvor du bliver inviteret ind i et online mødested, hvor vi arbejder med dig og dine indre benspændere.

Der kommer yderligere information om onlineforløbet her på siden.

Jeg glæder mig rigtig meget til webinaret, hvor du kommer tættere på en af dine indre benspændere, og selvfølgelig også til at starte onlineforløbet op.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Har du talt med din indre mand i dag?

Af | Indre kvinde, indre mand | Ingen kommentarer
Jeg ser ofte mennesker være meget opslugt af hvordan deres partner behandler dem, og de bruger meget tid på, at forklare hvad det er partneren gør, og at de selv er uden skyld i de udfordringer der er.
Når jeg spørger ind til, hvor de kender den følelse fra, og hvad det spejler inde i dem, så vil de helst undgå emnet, og tale videre om alt det uretfærdige de oplever i forhold til partneren. Det er her hvor selvudviklingen stopper! Vi kan ikke lave om på andre mennesker, men hvis vi vender os til at se på andre mennesker, som budbringere af en ubevidst overbevisning, som vi har inde i os, så kan vi vende den såkaldte uretfærdige handling imod os, til en dybere læring om os selv – hvem opførte sig også sådan overfor os tidligere? Den tidligere oplevelse skal heales op, for at vi ikke bliver ved med at møde den i vores nuværende liv.
F.eks. utroskab: Hvis din partner er dig utro. Hvad er det så for en ubevidst overbevisning, som du bærer inde i dig, som gør at utroskaben opstår? Overbevisningen kunne være “Jeg stoler ikke på nogen”, og den overbevisning bliver jo så til “virkelighed” gennem partnerens utroskab, og inderst inde får man sin egen “Jeg kan ikke stole på nogen” bevist endnu en gang. Her handler det om, at få arbejdet med det lag som er “Jeg kan ikke stole på nogen”, for enten at parforholdet kan bestå eller at man ikke tiltrækker det en gang til i et nyt parforhold.
Derfor, alt hvad du har i dit indre, ser du gennem de mennesker, som du har i dit liv. Hvis du har en overbevisning om, at du ikke kan stole på din mand/mænd, så istedet for at tænke at alle mænd er nogle S***, så tag kontakt med din indre kvinde, og find ud af, hvilke overbevisninger hun har omkring mænd. Du må også meget gerne tale med din indre mand, for han repræsenterer også dit syn på mænd. Det er vigtigt at du tager kontakt med din indre mand og kvinde, for der igennem forløser du overbevisninger, som du bærer på.

Bliver du støttet af din mand?

Af | Adfærd, Indre kvinde, indre mand, Personlig udvikling, Spirituel udvikling | Ingen kommentarer

Jeg havde en rigtig AHA oplevelse på organisationsopstillingskurset jeg netop har været på. Under en meditation kontaktede min indre mand/maskuline energi mig. Og hold da op, han havde behov for at fortælle mig, at jeg slet ikke var i kontakt med ham, og at han derfor ikke havde mulighed for at støtte hverken mig, min indre kvinde eller mit dyrebareste selv. Det var godt nok et wake up call for mig!! Jeg har nu efterfølgende arbejdet intenst med min egen indre mand/maskuline energi, da han er den som støtter og giver retning til den feminine energi, så hun kan være kreativ, intuitiv og følende. Jeg er nu ved at lave bonus materiale til online forløbet “Dit dyrebareste selv” – netop om din mand/indre maskuline energi, så glæd dig!