Category Archives: Colour Mirrors

Find dine indre benspænder

Af | Adfærd, Colour Mirrors, Indre benspænder, Indre kvinde, indre mand, Onlineforløb, Personlig udvikling, Spirituel udvikling | Ingen kommentarer

Gratis webinar om dine indre benspændere

Så er efterårets aktiviteter i fuld gang med undervisning og lukkede forløb om “Find dine indre benspændere”.

Allerede nu ser jeg forandringer, forløsninger, aha-oplevelser hos deltagerne, som fortæller mig, at vejen til personlig- og karrieremæssig succes går gennem den indre vej, hvor vi forløser vores indre benspændere.

En typisk indre benspænder er f.eks. at du ikke tør være den du i virkeligheden er, og ikke tør sige det du virkeligheden tænker og mener. Det er ser hos folk, som får dette forløst er helt unikt. De stråler og har en ro over sig ved at de har fundet ind til sig selv, og tør at lade det skinne ud.

Jeg vil gerne brede budskabet og kendskabet til “Find dine indre benspændere” endnu længere ud, og derfor holder jeg et gratis webinar herom, torsdag d. 29. oktober, kl. 10.00, hvor du sidder hjemme hos dig selv og følger med vha. din computer, telefon eller tablet.

I november starter jeg “Find din indre benspænder” op, som onlineforløb, så du kan være med uanset hvor du bor. Forløbet som strækker sig over 3 gange foregår udelukkende online, hvor du bliver inviteret ind i et online mødested, hvor vi arbejder med dig og dine indre benspændere.

Der kommer yderligere information om onlineforløbet her på siden.

Jeg glæder mig rigtig meget til webinaret, hvor du kommer tættere på en af dine indre benspændere, og selvfølgelig også til at starte onlineforløbet op.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

Det har holdt mig vågen om natten!

Af | Colour Mirrors, Onlineforløb, Personlig udvikling, Spirituel udvikling | Ingen kommentarer

Vi kender alle de 7 hovedchakra fra det røde rodchakra til kronechakraets lys med violet i. Min veninde i Holland og jeg havde en snak om farverne og hendes gudmor, Vicky Wale, som skabte de smukke Aurosoma-flasker, havde lært min veninde Jill, at farverne i chakraerne ville ændre sig. Jill begyndte derfor at arbejde på, hvad de nye farver kunne være. Jeg fulgte med på sidelinjen, men det var som om at noget manglede at falde på plads…
Jeg havde en indre uro, kunne ikke sove for det om natten, måtte stå op og sidde med det, og så tænker du måske – nå! Men for mig er det vildt spændende, og under dette arbejde begyndte der at tegne sig et billede af, at vi nu skal arbejde på at åbne vores 12 chakra (fra 8-12). Chakra både for oven og forneden, og min sandhed er sådan, at det ikke handler om at farverne ændrer sig – Jo det gør det også, og det kommer jeg tilbage til 🙂 – men for mig er det, at chakraerne åbner sig, og det med at de ændrer sig.

Under dette arbejde, blev jeg en dag vist, at blå og orange, som er komplementære til hinanden, dvs. at de to farver hjælper og støtter hinanden. Jeg fik vist: “Kom den blå farve i Harachakraet, og mærk hvad det gør i kroppen” – og ligeledes: “Kom den orange farve i halschakraet, og mærk hvad den gør for kroppen”. Jeg følte en ro i mit harachakra, og et rart flow i mit halschakra.

Så nu kan jeg ikke lade være – det må jeg lave et onlineforløb over:

  • Chakrafarverne
  • Åbning af vores højere chakraer
  • Livets træ
  • De 12 stråler

Synes du at det lyder spændende? – Skriv gerne en kommentar til mig på info@healingogbalance.dk.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag!